Verdens værste...
Format: Shortform · Antal spillere: 2+ · Tags: Quick-fire
Publikum fuldender overskriften "Verdens værste...", og spillerne finder på så mange eksempler på overskriften som muligt.
Sådan spiller du
- Publikum fuldender overskriften "Verdens værste..." med et vilkårligt erhverv, begivenhed, ting eller lign. (fx "tryllenummer").
- Spillerne træder på skift frem og fremfører eksempler på verdens værste udgave af det.
- Legen fortsætter, til der ikke kan findes flere eksempler eller spillederen beslutter at gå videre.
- Et nyt bud fra publikum kan derefter starte en ny runde.
Tip
Bare byd ind og gå videre til et andet bud, hvis I ikke får de store idéer. Tempoet i disciplinen er vigtigt.