Ugens programoversigt
Format: Shortform · Antal spillere: 3+ · Tags: Kollage, Scenario
Spillederen "zapper" mellem opdigtede tv-shows, indtil et navn lyder interessant nok til at blive spillet som en kort scene.
Sådan spiller du
- Spillerne stiller sig på en række og får et inspirationsord fra publikum.
- Spillederen peger på spillerne efter tur, som hver byder ind med navnet på et nyt tv-show inspireret af ordet.
- Lyder et navn interessant, beder spillederen spilleren om at beskrive showets koncept.
- Godkendes beskrivelsen, spilles en kort scene ud fra den — hvorefter et nyt inspirationsord gives, og processen starter forfra.
Tip
Bliv gerne inspireret af eksisterende tv-koncepter, som kan tilrettes en smule, så inspirationsordet indgår.