Begrænset ordforråd
Format: Shortform · Antal spillere: 3+ · Tags: Begrænsning, Verbal
Hver spiller får sit eget faste ordantal pr. replik, og skal holde scenen kørende inden for den begrænsning.
Sådan spiller du
- En scene sættes i gang ud fra et bud fra publikum.
- Hver spiller får tildelt et fast antal ord, de må bruge pr. replik (fx 8, 5, 2 og 1 ord).
- Spillerne skal holde scenen og historien kørende inden for deres egen ordbegrænsning.
- Som variation kan én spiller spille helt uden ordbegrænsning.
Tip
Som en ekstra underholdende udfordring kan man lade én spiller have et helt abnormt antal ord pr. sætning - 23 fx.