Alibi
Format: Shortform · Antal spillere: 3–5 · Tags: Fysisk, Gætteleg, Scenario, Lukker
En kriminalbetjent afhører mistænkte i en sag. Den første mistænkte afgiver et alibi med tre ord fra publikum, hvorefter alibiet skal mimes videre til den næste uvidende mistænkte, der skal genfortælle det så præcist som muligt.
Sådan spiller du
- Én spiller er kriminalbetjent, der skal afhøre en række mistænkte i en kriminalsag.
- Publikum bestemmer tre ord, som Spiller A skal bruge i sit alibi til betjenten, mens de andre mistænkte venter udenfor, så de ikke kan høre ordene eller alibiet.
- Når Spiller A har afgivet sin forklaring, stiller vedkommende sig bag betjenten og mimer sit alibi videre til den uvidende Spiller B, der så skal afgive et alibi så tæt på originalen som muligt.
- Når Spiller B har afgivet forklaring, overtager vedkommende mimer-rollen overfor Spiller C, og sådan fortsætter det, til alle mistænkte er blevet afhørt.
Tip
Kom ind med en stærk karakter og vær ikke bange for at gætte forkert - det er som regel her, de største grin ligger.